HVEM kan klage

Privat forbruger

Du kan klage over din private telefonregning, mobiltelefon, fastnettelefon, internetforbindelse kort sagt en forbrugerklage.

Erhvervsklager

Erhvervsklager kan opdeles i to typer, som behandles forskelligt:

Regningsklager – dvs. klager hvor man bestrider, at man har foretaget bestemte opkald, eller bestrider, at man har foretaget opkald af den længde, som teleselskabet har registreret. Denne type klager behandles af nævnet uanset om klagen indbringes af en privatperson eller af en erhvervsdrivende.

Andre klager, f.eks. klager over sen fakturering, manglende effektuering af en opsigelse eller andre aftalevilkår. Denne type klager behandles af Teleankenævnet, hvis klagen indbringes af visse mindre erhvervsvirksomheder, herunder enkeltmands- og mikrovirksomheder. Det vil dog ofte bero på en konkret vurdering. 

For at Teleankenævnet skal kunne vurdere, om en klage fra en erhvervsdrivende hører til de klager, som nævnet normalt optager til behandling, er det vigtigt, at rubrikkerne vedrørende erhverv udfyldes. Det er også vigtigt, at det så præcist som muligt beskrives, hvad klagen drejer sig om.

Der er to vigtige kriterier, der skal være opfyldt for, at nævnet vil behandle andre klager end regningsklager, fra en erhvervsdrivende:

1. Det må først vurderes om, der er tale om en situation, som en forbruger kunne være endt i. Hvis dette ikke er tilfældet, vil det i sig selv kunne bringe klagen udenfor nævnets område.
Der kan f.eks. være tale om ydelser, der primært anvendes i forbindelse med en erhvervsvirksomhed. Dette kunne være et omstillingsbord, firmaordninger med viderestilling til de ansattes mobiltelefoner, opkobling af et større antal internetforbindelser eller lignende.
Det kan også være tilfælde, hvor selve ydelsen udelukkende tilbydes til erhvervsdrivende. Dette er tilfældet med aftaler om mobillån, hvor den erhvervsdrivende ”lejer” telefonerne af udbyderen. Der stilles også andre særlige krav i forbindelse med erhvervsabonnementer, herunder krav om en 24 eller 36 måneders bindingsperiode.
Sådanne sager kan adskille sig fra forbrugerklager, fordi der er tale om ydelser/vilkår, som ikke tilbydes til forbrugere.

2. Den afgørende betingelse for, at en erhvervsklage vil blive behandlet i nævnet, beror på en vurdering af teletjenestens anvendelse. Teleankenævnets traf på nævnets første møde den 7. november 2003 principbeslutning om, at nævnet som udgangspunkt udelukkende optager andre klager end regningsklager fra erhvervsdrivende til behandling, hvis det omhandlede abonnement har været anvendt til blandet anvendelse, dvs. såvel privat som erhvervsmæssigt, hvilket f.eks. kan være tilfældet for mindre virksomheder, der drives fra privatadressen.

Ved vurderingen har følgende forhold betydning:

– Et telefonnummer/internetforbindelse både bruges privat og erhvervsmæssigt

– Størrelsen af virksomheden, herunder hvor mange ansatte der er.

– Det kan også have betydning, om virksomheden drives fra klagers privatadresse eller om virksomheden har sin egen adresse.

– Hvis virksomheden har en hjemmeside, vil denne kunne give et indtryk af, om der er tale om en lille privat virksomhed eller en mere professionel forretning.

Det er Teleankenævnets klare udgangspunkt, at virksomheder, der er organiseret i selskabsformer som A/S har flere ejere, har et så professionelt tilsnit, at de adskiller sig væsentligt fra en privat forbruger.